Følg i fodsporene på Danmarks første modstandsgruppe fra Aalborg.
Vi skal sammen rejse tilbage til Aalborg under 2. verdenskrig, hvor byen og landet er blevet besat af Tyskland. Vi skal følge i fodsporene på en gruppe unge drenge fra Aalborg, som senere skulle blive kendt som Churchill-klubben. På vores tur kommer vi forbi klubbens hovedkvarter og hører om, hvor og hvordan de udførte sabotageaktioner mod tyskerne.
På turen vil du lære hvordan det overhovedet gik til at nogle unge drenge fra Aalborg blev kendt som danmarks første modstandsgruppe – en gruppe, som selveste Churchill priste højt.
Turen varer ca 1,5 time og er speaket af musiker og inkarneret Aalborg dreng Niels "Niarn" Roos. Der er ligeledes et quiz modul i appen, hvor man kan teste sin viden mod andre fra gruppen.
Denne tur er skabt af en StoryHunt-partner.
I sporet på Churchill-klubben